I næste uge har Skibhusrevyen 2018 premiere.

I år har jeg fornøjelsen at være kapelmester på revyen og har således for et kort øjeblik skiftet tryllestaven ud med klaveret.

Revyteksterne har folkene bag revyen selv skrevet og flere af indslagene bunder i historier fra Skibhusområdet. Der er bl.a. et par indslag med kærlige spark til Odenses borgmester Peter Rahbæk Juul, der bor i området.

Borgmesteren selv dukker naturligvis op til premieren for at inspicere.

 

Hele vinteren har revyholdet øvet sketches, monologer og sange, og det har virkelig været en fornøjelse at arbejde med et entusiastisk revyhold under ledelse af instruktør Lone Stefansen. Desuden er der dygtige folk på koreografi, scenografi, kostumer m.v.

Det lille revyorkester. Fotograf: Lars Verning Petersen.

Det lille revyorkester består af mig og Frank Büchmann-Møller på saxofon. Vi har fornøjelsen at akkompagnere revyholdet i så forskellige genrer som jazz, country, dansktop, pop, salmer, beguine, shuffle, blues m.v.

Revyen har premiere torsdag d. 1. marts 2018 kl 19.30 på Sct. Hans Skole i Odense. 🙂

 

 

Kan du se, hvem der er den rigtige borgmester? Odenses borgmester Peter Rahbæk Juul kiggede forbi til premieren.