Så er tryllebloggen tilbage! Håber du også har nydt sommeren. ![]()

Min ferietur gik til USA, hvor jeg i Tucson, Arizona, genså nogle af mine rejsekammerater fra gruppen Up With People, som jeg rejste rundt i verden med for 25 år siden. Det var et fantastisk gensyn med en masse utrolige mennesker, som jeg i sin tid tilbragte et helt år sammen med ”on the road”. På vejen tilbage stoppede jeg i New York, hvor jeg bl.a. havde lejlighed til at se et trylleshow og mødes med nogle New York tryllekunstnere samt besøge en velkendt tryllebutik.
Naturligvis vil jeg fortælle mere om min tur senere her på bloggen.
Jeg var hjemme i Odense igen lørdag morgen d. 3. august og samme aften optrådte jeg til et bryllup i nærheden af Kerteminde. Fredagen efter havde jeg fornøjelsen at optræde til Folketeatrets Jubilæumsfest på Restaurant Bellahøj i København. Det var den turnerende del af Folketeatret, der fejrede 50 års jubilæum.
Så der var næsten ikke tid til at komme sig oven på jetlaget, men det var dejligt straks at være i gang med at optræde igen efter hjemkomsten.
Inden min tur nåede jeg lige at medvirke i TV2/FYNs sommerprogram ”SommerSpot” torsdag d. 18. juli 2013. Du kan se indslaget her. Tryllerierne begynder ved 25:00.
Er du også på udkig efter et overraskende, morsomt og magisk indslag til familie-festen, personalefesten eller julefrokosten?
Så bør du have mit nye showkatalog. Kataloget fortæller om de mange magiske muligheder, du som arrangør kan gøre brug af, hvis du vil fortrylle et kræsent publikum.
Du får programmet gratis tilsendt ved at ringe på 30 63 52 51 eller sende en mail til henrik@henrikchristensen.com. Du kan også bestille det via henrikchristensen.com
Vil du også lære at trylle? Besøg Trylleakademiet.