I lørdags havde jeg fornøjelsen at være med til Magisk Cirkel Sønderjyllands (MCS) traditionsrige nytårskur. På denne festaften mødes medlemmerne med hustruer, kærester og særlige gæster og ser tilbage på året, der gik, og hygger sig i hinandens selskab.

Klubben har sin helt egen magiske kok Henning Nielsen, som igen i år havde fremtryllet en fantastisk menu.  Årets magiske menu så således ud.

* Nordisk Tapas: Sennepsglaseret skinke, Bornholmsk hjemmerøget laks og Mozzarella med hjemmelavet pesto
* Citron Sorbet
* Peking And
* Gammeldags flæskesteg med sprød svær, hjemmelavet rødkål, gammeldags hvidkål, brun sovs & sauterede kartofler
* Hjemmelavet chokoladekage med spændende frugt og Bourbon Vanilleis
* Kaffe med hjemmelavede flødeboller

Inden hovedretten holdt formanden Vijay Pal tale. Han kunne stolt fortælle, at flere af klubbens medlemmer havde vundet priser ved forskellige konkurrencer i året, der gik. For eksempel vandt Anders Nissen, et af klubbens yngste medlemmer, 1. prisen på kr. 20.000,- i konkurrencen ”Masters Of Magic”, der blev afholdt på Bakken sommeren 2012.

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA
Årets MCS’er Ole Beck Philipp
udnævnt af formand Vijay Pal.

Bestyrelsen udnævnte også ”Årets MCS’er”. I år fik Ole Beck Philipp prisen for sin magiske imødekommenhed over for klubbens unge medlemmer, hvor han altid er parat med et godt råd og en opmuntrende bemærkning. Prisen bestod ud over æren af et gavekort til køb af tryllerekvisitter.

Senere på aftenen blev der afholdt magisk auktion over et spil kort – et kort af gangen. Efter at alle kortene var solgt, blev der ved hjælp af et nyt spil kort udtrukket fine præmier til ejerne af kortene. Præmierne var sponseret af medlemmer, tryllerekvisitforhandlere m.fl.

Herefter fortsatte aftenen med en lille tryllekonkurrence og tryllerier på tværs af bordene.

En virkelig hyggelig, magisk og gastronomisk aften i landets sydligste trylleklub. 

:)

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA
Magisk Cirkel Sønderjyllands egen kok
Henning Nielsen med årets fortryllende dessert.

:)

Showkatalog2014Er du også på udkig efter et overraskende, morsomt og magisk indslag til familie-festen, personalefesten eller julefrokosten?

Så bør du have mit nye showkatalog. Kataloget fortæller om de mange magiske muligheder, du som arrangør kan gøre brug af, hvis du vil fortrylle et kræsent publikum.

Du får programmet gratis tilsendt ved at ringe på 30 63 52 51 eller sende en mail til henrik@henrikchristensen.com. Du kan også bestille det via henrikchristensen.com

Vil du også lære at trylle? Besøg Trylleakademiet.