Flensted Mobiler er et fynsk familiefirma, der laver de flotteste mobiler, der sælges rundt om i hele verden. Der er tale om ægte dansk kunsthåndværk, så derfor forhandles mobilerne fortrinsvis i designbutikker samt på museer i ind- og udland – bl.a. på Guggenheim Museum i New York.

På et tidspunkt blev jeg af designer Louise B. Helmersen bedt om at være med til at vurdere indholdet og udseendet på en ny Flensted Mobile, som hun var ved at designe. Mobilen hed ”Hokus Pokus” og skulle indeholde elementer fra en tryllekunstners verden.

552

Det blev til en flot magisk mobile med en høj hat, en kanin, en tryllestav, en hånd med et rødt tørklæde og et spillekort.

Da ”Hokus Pokus”-mobilen var færdigproduceret, tog jeg en stak mobiler med på en rejse til Las Vegas, hvor jeg brugte dem som gaver til nogle af mine tryllevenner.

Bl.a. forærede jeg en mobile til Milt Larsen fra The Magic Castle, en privat trylleklub i Hollywood. Så nu hænger der en fynsk mobile i den mest eksklusive private magiske klub i verden.

Desuden medbragte jeg en ”Hokus Pokus”-mobile som en gave til min svenske kollega John Houdi, da jeg var i Stockholm og se hans show.

Senere fortalte John mig, at da han kom hjem efter showet havde han fortalt sin datter, at han havde fået en mobile foræret af en dansk kollega. Hvorefter datteren udbrød: – Må jeg så godt få din gamle mobil? 😀

Besøg Flendsted Mobiler.

Besøg Guggenheim.

Showkatalog2014Er du også på udkig efter et overraskende, morsomt og magisk indslag til familie-festen, personalefesten eller julefrokosten?

Så bør du have mit nye showkatalog. Kataloget fortæller om de mange magiske muligheder, du som arrangør kan gøre brug af, hvis du vil fortrylle et kræsent publikum.

Du får programmet gratis tilsendt ved at ringe på 30 63 52 51 eller sende en mail til henrik@henrikchristensen.com. Du kan også bestille det via henrikchristensen.com

Vil du også lære at trylle? Besøg Trylleakademiet.