I fredags optrådte jeg på Hotel Svendborg for et firma bestående næsten udelukkende af mænd, hvoraf de fleste var ingeniører. Det er sjovt at optræde for ingeniører, da man nærmest kan se hvordan de vrider deres hjerne for at tænke sig frem til hvordan tryllerierne udføres.

De glemmer, at trylleri ikke er ren teknik, men også gør kraftig brug af psykologi, så den tekniske del af trylleriet skjules. Udfordringen for mig som tryllekunster i denne sammenhæng er at overvinde deres ekstra skepsis qua deres ingeniørbaggrund og få dem til at sænke deres ”ingeniørparader” og gå med på legen at det er rent trylleri.

Det blev en god aften. :)

politiskiltLørdag aften optrådte jeg til en fest for et vagthold fra Fyns Politi med ledsagere. Det var en stor fornøjelse at ”snyde” lovens lange arm og endda få dem til at betale mig for det.

Under festen kom et par politikollegaer, der var i tjeneste, forbi for at hilse på. Det var en lidt underlig fornemmelse at være i gang med snyde et par festdeltagere med et korttrick for så at se et par uniformerede betjente dukke op. Men det var heldigvis ikke mig, de var ude efter denne gang!

I morgen fredag d. 4. oktober 2013 optræder jeg foran First Hotel Grand kl. 18.00-19.30 i forbindelse med KULTURNAT ODENSE. Kig endelig forbi. :)

Showkatalog2014Er du også på udkig efter et overraskende, morsomt og magisk indslag til familie-festen, personalefesten eller julefrokosten?

Så bør du have mit nye showkatalog. Kataloget fortæller om de mange magiske muligheder, du som arrangør kan gøre brug af, hvis du vil fortrylle et kræsent publikum.

Du får programmet gratis tilsendt ved at ringe på 30 63 52 51 eller sende en mail til henrik@henrikchristensen.com. Du kan også bestille det via henrikchristensen.com

Vil du også lære at trylle? Besøg Trylleakademiet.