GODT NYTÅR! 

Så er tryllebloggen tilbage efter en dejlig juleferie.

Håber du også har nydt julen og ferien …

Fredag d. 20. december 2013 sendte ”Kulturmaskinens Julegalla” Odense på juleferie med manér. Sang, dans, comedy, teatersport, trylleri, sne, konfetti og meget mere skød julen i gang, da et udvalg af de bedste fra Odenses udøvende kulturmiljø var samlet på Magasinet, Brandts Klædefabrik, for at præsentere publikum for et flot gallashow.

Finale
Finalen på det flotte show “Kulturmaskinens Julegalla” med værterne
Birgitte Weinberger og Morten Givskud i forgrunden. Fotograf: Søren Nilsson.

Alle billetter til showet var revet væk på forhånd, så salen var fuld af forventningsfulde publikummere. Billetprisen kunne publikum selv bestemme og hele beløbet ville gå ubeskåret til den odenseanske afdeling af SAND – de hjemløses landsorganisation.

Resultatet blev at ”Kulturmaskinens Julegalla” indsamlede i alt kr. 22.937,50 til de hjemløse i Odense.

IMG_4096-001
Optræden til Kulturmaskinen Julegalla 2013.
Fotograf: Søren Nilsson.

Det var virkelig en fornøjelse at medvirke i et projekt, der profilerede Odenses kulturliv og også resulterede i en så flot julegave til en velgørende organisation. Samtidigt var det en ren fornøjelse at møde de andre aktører i showet og lære dem lidt at kende.

”Kulturmaskinens Julegalla” var således en perfekt afslutning på julens shows og på et fantastisk år.

Nu følger endnu et fantastisk år med flere spændende magiske projekter, som jeg vil glæde mig til at fortælle dig om.

Håber du vil følge med her på tryllebloggen.  :)

Showkatalog2014Er du også på udkig efter et overraskende, morsomt og magisk indslag til familie-festen, personalefesten eller julefrokosten?

Så bør du have mit nye showkatalog. Kataloget fortæller om de mange magiske muligheder, du som arrangør kan gøre brug af, hvis du vil fortrylle et kræsent publikum.

Du får programmet gratis tilsendt ved at ringe på 30 63 52 51 eller sende en mail til henrik@henrikchristensen.com. Du kan også bestille det via henrikchristensen.com

Vil du også lære at trylle? Besøg Trylleakademiet.