KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERADa jeg sidste sommer var i New York, var jeg naturligvis forbi det legendariske Ed Sullivan Theatre på Broadway, hvor The Beatles havde deres amerikanske tv-debut på ”The Ed Sullivan Show”.

Nu bruges teatret som tv-studie, hvor de optager “Late Show” med David Letterman.

Showet sendes hver aften og indeholder Davids monolog og besøg af kendte og ukendte gæster – for det meste skuespillere, musikere, og komikere.

I 2010 havde showet ”Close-up Magic Week”, hvor de hver dag præsenterede en dygtig close-up tryllekunstner.

En af de tryllekunstnere var Michael Ammar.

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=ptGQb7NQp0w?rel=0&w=420&h=315]

 

Michael Ammar vandt som 26-årig verdensmesterskabet i close-up trylleri til verdens-tryllekongressen i Lausanne, Schweiz, 1982. Inden da havde han allerede opnået stor succes i USA og havde bl.a. optrådt på ”The Tonight Show” med Johnny Carson, hvor han senere vendte tilbage med endnu en optræden

Se hans første optræden her:

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=RqYdfqda5LY?rel=0&w=420&h=315]

 

I øjeblikket er Michael Ammar på turne i Norden og i søndags optrådte han i Horsens til firmaet Peganis årlige trylleudsalg. Her både viste og forklarede han tricks med visitkort, flasker, mønter m.v. Desuden viste han en flot præsentation af det klassiske nummer ”Cups & Balls” med kugler, der forsvinder og dukker op under 3 bægre.

Det mest spændende var dog, at han i detaljer fortalte om sin optræden på The Late Show. Han forklarede, hvordan han havde udvalgt sine tricks, hvordan han havde studeret de andre tryllekunstnere på showet før ham for at forbedre sin egen optræden, hvordan han havde studeret andre gæster på showet for at forbedre sin egen personlige fremtræden m.v.

Den største erkendelse er, at man som gæst ikke kun tryller for værten David Letterman, men først og fremmest for seerne, der sidder hjemme i sofaen og kigger med. De skal alle føle, at det er dem, der bliver tryllet for.

Søndag 31. august 2014. Møde med en af verdens bedste tryllekunstnere: Michael Ammar.
Søndag 31. august 2014. Møde med en af verdens bedste tryllekunstnere: Michael Ammar.

Det var en så inspirerende og helt uvurderlig oplevelse at opleve Michael Ammar dele så gavmildt ud af sine erfaringer. Han elsker virkelig trylleri og ønsker oprigtigt, at alle tryllekunstnere skal udvikle sig og blive bedre og bedre, så offentligheden får det bedste indtryk af trylleri og tryllekunstnere.  :)

Showkatalog2014Er du også på udkig efter et overraskende, morsomt og magisk indslag til familie-festen, personalefesten eller julefrokosten?

Så bør du have mit nye showkatalog. Kataloget fortæller om de mange magiske muligheder, du som arrangør kan gøre brug af, hvis du vil fortrylle et kræsent publikum.

Du får programmet gratis tilsendt ved at ringe på 30 63 52 51 eller sende en mail til henrik@henrikchristensen.com. Du kan også bestille det via henrikchristensen.com

Vil du også lære at trylle? Besøg Trylleakademiet.