På tirsdag d. 25. november 2014 kl. 19.30 opfører jeg showet ”MAGIENS MESTER – en ”svindlers” bekendelser …” i Stenløse Forsamlingshus i Odense. Showet handler om min rejse i magiens verden – hvordan det hele begyndte og hvordan jeg gennem tiden lærte at mestre magien (!).
Showet havde premiere i efteråret 2012, hvor det blev opført i den eksklusive suite på First Hotel Grand i Odense for et publikum på tyve gæster af gangen.
Tirsdagens show er arrangeret af Stenløse Kultur- og Dilettantforening, der har ønsket at præsentere deres medlemmer for en særlig magisk oplevelse. Showet er også åbent for offentligheden og der er plads til 50 publikummere.
Læs mere om showet ”MAGIENS MESTER – en ”svindlers” bekendelser …”.

Showet er først og fremmest et personligt møde mellem en tryllekunstner og hans publikum. Det er sjovt at fortælle min personlige historie for publikum og det er en sand fornøjelse at komme tæt på sit publikum i løbet af de par timer, som showet varer.
På samme vis er tryllerierne ikke blot en samling tricks, men tryllenumre, der betyder noget personligt for mig. Forhåbentligt er det også med til at gøre numrene mere vedkommende for publikum.
Samtidig er det en fornøjelse at reflektere over min foreløbige magiske rejse og at erkende, at der selv efter så mange år stadig er masser af ting og aspekter inden for magien at udforske.
Glæder mig til endnu et personligt møde med publikum. ![]()

Er du også på udkig efter et overraskende, morsomt og magisk indslag til familie-festen, personalefesten eller julefrokosten?
Så bør du have mit nye showkatalog. Kataloget fortæller om de mange magiske muligheder, du som arrangør kan gøre brug af, hvis du vil fortrylle et kræsent publikum.
Du får programmet gratis tilsendt ved at ringe på 30 63 52 51 eller sende en mail til henrik@henrikchristensen.com. Du kan også bestille det via henrikchristensen.com
Vil du også lære at trylle? Besøg Trylleakademiet.
