Julen nærmer sig, året er ved at rinde ud, og tiden er kommet til de sidste shows i år.
I dag optræder jeg med mit sidste private show til et julearrangement på Næsseslottet i Holte, hvor jeg optræder for et mindre publikum på omkring 50 personer.

I morgen aften optræder jeg med mit sidste offentlige show til Kulturmaskinens Julegalla på Brandts Klædefabrik, Odense, for 500 publikummere.
Naturligvis nyder jeg altid at optræde for et publikum – stort eller småt. Da det er de sidste to shows i år, vil jeg prøve at nyde dem i endnu højere grad og værdsætte forskellen mellem dem. Samtidig vil jeg glæde mig over, at trylleri er lige så god underholdning for 50 som for 500 publikummere.
Du ønskes en Glædelig Jul og et Godt Nytår!
Tryllebloggen holder juleferie til sidst i januar 2015.
Et lille kig ind i 2015
Allerede nu byder 2015 på mange magiske oplevelser.
* Lørdag d. 24. januar medvirker jeg i velgørenhedsshowet på Odense Teaters Store Scene til fordel for Børnecancerfonden.
* I vinterferien, uge 7, opfører jeg showet ”MAGIENS MESTER – en ”svindlers” bekendelser …” forskellige steder på Fyn.
* Til sommer vil jeg igen lave tryllerier som i gamle dage på gader og museer i Odense i samarbejde med Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning.
På gensyn i 2015!
Er du også på udkig efter et overraskende, morsomt og magisk indslag til familie-festen, personalefesten eller julefrokosten?
Så bør du have mit nye showkatalog. Kataloget fortæller om de mange magiske muligheder, du som arrangør kan gøre brug af, hvis du vil fortrylle et kræsent publikum.
Du får programmet gratis tilsendt ved at ringe på 30 63 52 51 eller sende en mail til henrik@henrikchristensen.com. Du kan også bestille det via henrikchristensen.com
Vil du også lære at trylle? Besøg Trylleakademiet.