Sidst i 2011 og først i 2012 havde jeg fornøjelsen af at være tryllekonsulent på Folketeatrets forestilling ”Fakiren fra Bilbao”. Forestillingen er en gyserkomedie for hele familien baseret på Bjarne Reuters bog af samme navn. Instruktøren Jan Hertz havde i sin tid som underholdningschef i Tivoli engageret mig til at underholde Tivolis personale og havde derfor mig i tankerne som tryllekonsulent, da han skulle sætte forestillingen op.

Operasanger og skuespiller
Joachim Knop.
Fotograf Per Morten Abrahamsen.

Han havde fået forfatterens tilladelse til at bearbejde manuskriptet og lod således fakiren være en gammel cirkusartist, der både kunne synge og trylle. Fakiren blev spillet af operasanger Joachim Knop, der igennem hele forestillingen brød ud i ”improviseret” sang med bidder af kendte sange og omskrevne vers til kendte melodier – fra Rasmus Seebach til ”Phantom Of The Opera”. Det var ret morsomt 😀

Af tryllenumre lærte jeg Joachim at sluge et sværd, stikke et søm gennem tungen, få tørklæder til at skifte farve, tage sin hånd af og på m.v. – typiske fakirnumre! Desuden lærte jeg nogle af de andre medvirkende et par numre til forestillingen.

Det var en sjov opgave og dejligt at få lov til at få indblik i en professionel teaterproduktion, hvor alle arbejder koncentreret mod et fælles mål. Forestillingen havde premiere fredag d. 27. januar 2012 og spillede en måneds tid på Folketeatret, hvorefter den tog på turné.

Måske fik du set den?

:)

Showkatalog2014Er du også på udkig efter et overraskende, morsomt og magisk indslag til familie-festen, personalefesten eller julefrokosten?

Så bør du have mit nye showkatalog. Kataloget fortæller om de mange magiske muligheder, du som arrangør kan gøre brug af, hvis du vil fortrylle et kræsent publikum.

Du får programmet gratis tilsendt ved at ringe på 30 63 52 51 eller sende en mail til henrik@henrikchristensen.com. Du kan også bestille det via henrikchristensen.com

Vil du også lære at trylle? Besøg Trylleakademiet.