For omkring 10 år siden blev begrebet ”drømmesamfundet” introduceret som en beskrivelse af vores fremtidige samfund. I dag kan man roligt sige, at vi lever i et ”drømmesamfund”, hvor befolkningen i højere grad går efter at få opfyldt deres drømme, eller ønsker at have følelsen af at være del af en ”drøm” og følelsen af at være del af en ”historie”.

Tryllekunstnere har altid haft deres eget drømmesamfund jf. deres reklamemateriale …

Her er der ingen grænser for hverken fantasi eller evner. Her vrimler det med tryllekunstnere med masser af erfaring (uden tydelige referencer), magiske “mestre” der har vundet “officielle” tryllekonkurrencer (afholdt af den lokale amatørtrylleforening) og tryllekunstnere, der har “samarbejdet” med kendte kunstnere (dvs. har optrådt på samme sted eller på samme show – typisk et velgørenhedsshow, hvor alle kan få lov til at optræde bare man gør det gratis).

Noget man også ser i mange tryllekunstneres reklamemateriale er formuleringen: ”Jeg skræddersyer et show, der passer til netop jeres helt specielle lejlighed!”.

Tilsyneladende er mange tryllekunstnere så bange for at gå glip af et job, at de tilbyder hvad som helst, der kan tænkes at passe specielt til arrangørens ”helt specielle lejlighed!”. Så de er helt klar i det øjeblik en arrangør ringer med en forespørgsel: “Kan du lave 20 minutter, hvor du optræder med trylleri udklædt som klovn/nisse samtidig med at du laver ballondyr og bugtaler med en dromedar? Kan du for resten ikke også jonglere og gå på line – og måske kan du også lige passe en hoppeborg?”.

Men på den måde går man på kompronis og reducerer trylleriet til et bi-produkt. Hvis man derimod behandler trylleriet som noget særligt, er der en chance for at publikum også vil opleve det som noget særligt.

:)

Showkatalog2014Er du også på udkig efter et overraskende, morsomt og magisk indslag til familie-festen, personalefesten eller julefrokosten?

Så bør du have mit nye showkatalog. Kataloget fortæller om de mange magiske muligheder, du som arrangør kan gøre brug af, hvis du vil fortrylle et kræsent publikum.

Du får programmet gratis tilsendt ved at ringe på 30 63 52 51 eller sende en mail til henrik@henrikchristensen.com. Du kan også bestille det via henrikchristensen.com

Vil du også lære at trylle? Besøg Trylleakademiet.