I fredags var der ”Magic Night” i Esbjerg. Den lokale cityforening havde arrangeret en magisk aften i byen, hvor butikkerne denne dag holdt åbent indtil midnat. Således havde foreningen engageret tryllekunstnere til at underholde både små og store gæster i byen.

EsbjergCity31052013

Min opgave var at underholde med close-up tryllerier på gågaden og på byens torv.

Man får altid meget blandede reaktioner, når man sådan stopper folk på gaden og begynder at trylle for dem. Når folk finder ud af, at det er ren underholdning, er de fleste dog med på legen. I dette tilfælde vidste de fleste, at det var “Magic Night” i byen, så det gjorde det lidt nemmere at komme i kontakt med folk.

Det var virkeligt hyggeligt at møde så mange mennesker denne aften i Esbjerg og at give dem en fortryllende oplevelse, som de ikke lige havde regnet med. :)

Showkatalog2014Er du også på udkig efter et overraskende, morsomt og magisk indslag til familie-festen, personalefesten eller julefrokosten?

Så bør du have mit nye showkatalog. Kataloget fortæller om de mange magiske muligheder, du som arrangør kan gøre brug af, hvis du vil fortrylle et kræsent publikum.

Du får programmet gratis tilsendt ved at ringe på 30 63 52 51 eller sende en mail til henrik@henrikchristensen.com. Du kan også bestille det via henrikchristensen.com

Vil du også lære at trylle? Besøg Trylleakademiet.