Solistoptræden
Er du på udkig efter en tryllekunstner til julefrokosten bør du se nærmere på de gode råd, der nævnes i indlægget.

Nu er det snart ved at være tiden til julefester og julefrokoster. Står du for at arrangere en julefrokost og overvejer du at hyre en tryllekunstner til at levere et underholdende indslag, er her et par gode råd til dig som festarrangør.

På samme måde som du tænker professionelt i dit job, bør du også tænke som en professionel arrangør og ikke bare skynde dig at hyre en eller anden tryllekunstner.

Det bedste er naturligvis, at du selv har oplevet underholdningen i den rette sammenhæng – dvs. foran et voksent og levende publikum. Stil så dig selv flg. spørgsmål: Var tryllekunstneren i stand til at fornemme og styre selskabet, fik han engageret publikum og fik han dem til at grine og more sig? Var selve tryllerierne godt udført? Var underholdningen noget hele selskabet snakkede positivt om bagefter?

Kan du svare bekræftende på dette, så er valget let.

Har du ikke oplevet en tryllekunstner før kan på finde mange på nettet. Når du kigger på kunstnernes hjemmesider er der et par ting, du bør lægge mærke til.

Hvad er dit første indtryk af siden – er der et professionelt præg over siden? Tit afspejler det arbejde, der er lagt i udarbejdelsen af hjemmesiden, den energi, der er lagt i at udvikle underholdningen. Er der ikke ofret noget særligt på hjemmesiden, kan du være sikker på, at det afspejler tryllekunstneren egen holdning til værdien af hans underholdning.

Derefter bør du se lidt nærmere på indholdet. Er beskrivelserne af hans underholdning lødige og rammende?  Hvilke referencer og udtalelser er der og virker de troværdige og up-to-date? At en tryllekunstner har optrådt mange steder, er dog ingen garanti for underholdningens kvalitet. Det er desuden en kendt sag, at mange professionelle tryllekunstnere ikke oplyser navnene på deres (faste) kunder af hensyn til konkurrenterne. På samme vis er et medlemskab af en magisk forening eller en præmie i en lokal tryllekonkurrence heller ingen garanti for underholdningens kvalitet.

Kig også på billederne. Er dette en underholder, du ønsker at præsentere for gæsterne til dit firmas julefrokost? Er billederne professionelle og up-to-date? Virker tryllekunstnerens personlighed på billederne interessant og spændende og er der et glimt i øjet? Passer tryllekunstnerens fremtræden til en julefrokost for voksne mennesker eller ser det mere ud som om han passer bedre til at underholde børnene til juletræsfesten?

Hjemmesiden er således en god indikation på underholdningens kvalitet, men der er naturligvis også eksempler på flotte hjemmesider, der lover mere, end de holder. Så forhør dig lidt blandt kolleger, familie, venner m.fl. og find ud af, om nogen har hørt om den pågældende tryllekunstner og hans optræden. Hvis du booker en tryllekunstner folk har et godt kendskab til, er der en stor chance for, at det vil falde i god jord hos selskabet.

Inden du engagerer en for dig ukendt tryllekunstner, bør du også ringe til ham for at få en fornemmelse af personen bag tryllekunstneren. Under denne samtale kan du hurtigt danne dig et indtryk af hans professionalisme, erfaring og personlighed samt hans opfattelse af sin rolle som underholder. Du kan dermed bedre fornemme, om du har fat i den rette mand til jobbet.

Skal du vælge en amatør eller en professionel tryllekunstner? Valget er frit og du kan sikkert få en amatør til et lavere honorar f.eks. kr. 3.000,-, hvor en professionel måske koster det dobbelte. Du skal blot huske på, at den professionelle tit har flere optrædener bag sig og således er klar til at tackle enhver situation og ethvert publikum.

Forskellen er efter min mening helt klar: En amatør kan sagtens have en god aften og skabe god og hyggelig underholdning i et trygt selskab. En professionel tryllekunstner derimod bliver betalt for at fremkalde fantastiske reaktioner hver gang. Amatøren er blot glad for at komme ud at optræde.

Måske synes du, at den professionelles honorar er for højt for f.eks. en 30 minutters optræden. Du skal så huske, at du kun ser toppen af isbjerget. Til de 30 minutter skal tillægges tid til forberedelse til showet, transporttid og så lige 10-20 års træning og erfaring med at optræde. Desuden skal honoraret dække udgifter til transport, rekvisitter, videreuddannelse, skat m.v. – ting, som er indlysende i den professionelle verden.

Håber ovenstående råd kan være dig til hjælp med at finde den rette tryllekunstner til julefrokosten. :)

Showkatalog2014Er du også på udkig efter et overraskende, morsomt og magisk indslag til familie-festen, personalefesten eller julefrokosten?

Så bør du have mit nye showkatalog. Kataloget fortæller om de mange magiske muligheder, du som arrangør kan gøre brug af, hvis du vil fortrylle et kræsent publikum.

Du får programmet gratis tilsendt ved at ringe på 30 63 52 51 eller sende en mail til henrik@henrikchristensen.com. Du kan også bestille det via henrikchristensen.com

Vil du også lære at trylle? Besøg Trylleakademiet.