[youtube http://www.youtube.com/watch?v=AAGEnG-ssz4&w=560&h=315]

Pianisten og showmanden Liberace er kendt for sine ekstravagante shows i Las Vegas, hvor han bl.a. ankom på scenen i en Rolls Royce importeret fra England.

Det inspirerende ved hans optræden er måden, han kommunikerer med sit publikum på. Der er ingen tvivl om, at han elsker sit publikum og at han elsker at underholde og spille musik for dem. Desuden er det inspirerende at se, hvordan han gør klavermusikken populær og tilgængelig for alle.

behind-the-candelabrabye-bye-charlieLige nu bliver hans navn gjort kendt for en ny generation i filmen ”Behind the Candelabra” med Michael Douglas i rollen som Liberace.

Titlen refererer til Liberaces varemærke – den kæmpe-store lysestage, som han altid havde stående på sit flygel, og hentyder til hans dobbeltliv uden for scenen.

Liberaces mor havde gerne set, at Liberace blev klassisk pianist, men han faldt hurtigt for populærmusikken og spillede i stedet de klassiske værker på sin helt egen måde – og så var han en sand mester til at spille boogie-woogie.

På et tidspunkt skulle han spille en koncert sammen med et stort orkester i The Hollywood Bowl, som er en kæmpe udendørs scene. For ikke at forsvinde helt blandt orkestret i sorte smokinger og det sorte flygel, valgte han at tage en hvid smoking på, så alle kunne se ham selv fra bageste række. Det blev startskuddet til hans kommende overdådige kostumer, der endte med at blive en lige så stor del af showet som musikken.

En af hans store drømme var at optræde i Radio City Music Hall. Så han organiserede en koncert dér og optrådte for udsolgte huse. De klassiske musikanmeldere var dog ikke særligt begejstret for hans fortolkninger af de klassiske værker.

Da han efterfølgende blev spurgt, om han ikke var ked af anmeldelserne, svarede han: Jo, jeg græd hele vejen hen til banken! Denne udtalelse er siden blevet den mest fejlciterede udtalelse i showbusiness, hvor den ofte gengives med ”griner hele vejen hen til banken”.

:)

Showkatalog2014Er du også på udkig efter et overraskende, morsomt og magisk indslag til familie-festen, personalefesten eller julefrokosten?

Så bør du have mit nye showkatalog. Kataloget fortæller om de mange magiske muligheder, du som arrangør kan gøre brug af, hvis du vil fortrylle et kræsent publikum.

Du får programmet gratis tilsendt ved at ringe på 30 63 52 51 eller sende en mail til henrik@henrikchristensen.com. Du kan også bestille det via henrikchristensen.com

Vil du også lære at trylle? Besøg Trylleakademiet.