Som tryllekunstner optræder jeg meget som solist. Naturligvis er publikum en aktiv medspiller, men ansvaret for det kunstneriske udtryk ligger alene hos mig. Derfor er det rart at optræde i andre sammenhænge, hvor jeg er del af en helhed, der frembringer et fælles kunstnerisk udtryk. Så derfor laver jeg også shows med andre medvirkende, spiller teater og synger i kor.

At synge i kor giver en dejlig følelse af at være del af et fælleskab, som også rækker langt ud over musikken. Først på året blev jeg medlem af det rytmiske kor MediUS og i lørdags holdt koret sæsonafslutningsfest. En vidunderlig aften fyldt med dejlig mad og skønt selskab af 28 fest- og sangglade mennesker, der har fundet sammen i et både musikalsk og socialt fælleskab.

Min korhistorie

Min korhistorie startede for femten år siden, da jeg så et opslag i svømmehallen ved Syddansk Universitet i Odense. På opslaget blev der søgt efter sangere til et rytmisk kor. På det tidspunkt havde jeg ikke sunget i kor siden gymnasiet, men havde blot gået og sunget lidt for mig selv. Efter lidt betænkningstid meldte jeg mig til optagelsesprøven og var heldig at komme med i det rytmiske kor Indigo. Her var jeg med i 2-3 år og havde mange sjove og dejlige oplevelser sammen med 15-20 andre sangere.

Julekoncert med Lillekoret, Odense Domkirke, 2003.
Julekoncert med Lillekoret, Odense Domkirke, 2003.

Efter at havde sunget i rytmisk kor fik jeg lyst til at synge nogle mere melodiske og klassiske værker. Så jeg gik til optagelsesprøve og blev optaget i det odenseanske ”Lillekoret”, der bestod af ca. 30 sangere og bl.a. hvert år sang julekoncert ”Festival Of Carols” i Odense Domkirke.

Disse koncerter var med dirigenten Carsten Mollerup et rent tilløbs-stykke med omkring 1000 publikummere til hver koncert, heraf en del tidligere medlemmer af koret, der også kom for at deltage i den efterfølgende fest. Det var hvert år en virkelig musikalsk og magisk oplevelse at være med til at synge julen ind i byens smukkeste hus.

Koret synger også fast hvert år ved den officielle del af Syddansk Universitets Årsfest i overværelse af Dronningen eller andre repræsentanter for Kongehuset.

Teatro Colon, Buenos Aires, Argentina.
Teatro Colon, Buenos Aires, Argentina.

Et par år efter min ankomst i koret fik Lillekoret ny dirigent og skiftede i samme forbindelse navn til Syddansk Universitets Kammerkor for at markere tilknytningen til universitetet.

Den ny dirigent Saul Zaks var født i Argentina og organiserede bl.a. en 3-ugers turné til hans hjemland, hvor vi sang i Den Danske Kirke og for eleverne på “Instituto Hans Christian Andersen” i Buenos Aires og i forskellige kirker i danske kolonier nordpå.

Det var en utrolig oplevelse at synge argentinske sange for argentinerne og danske sange for de danskere, der kom til landet i 1940’erne. Koret sluttede turneen i Argentina med en koncert i Teatro Colon i Buenos Aires, som blev overværet af vores dirigents familie.

Syddansk Universitets Kammerkor, Catalonien, 2007.
Syddansk Universitets Kammerkor, Catalonien, 2007.

Herudover har jeg med koret deltaget i en korfestival i Catalonien, hvilket inkluderede et turistbesøg på det hellige bjerg Montserrat, og turneret i det sydlige Frankrig. Det er så berigende at være på disse korrejser, da det udover fornøjelsen at synge koncerter sammen er dejligt at kunne dele alle de andre eksotiske oplevelser med de andre kormedlemmer.

For nogle år siden stoppede jeg i Syddansk Universitets Kammerkor, da prøvedagene faldt sammen med prøvedagene på Nyborg Voldspil og Nordfyns Friluftsspil, hvor jeg medvirkede.

Men nu, hvor jeg ikke spiller teater, er der igen blevet tid til sangen – og nu i det rytmiske kor MediUS, og jeg ser frem til mange musikalske og magiske oplevelser i selskab med mine nye korvenner.  :)

Besøg det rytmiske kor MediUS.

Showkatalog2014Er du også på udkig efter et overraskende, morsomt og magisk indslag til familie-festen, personalefesten eller julefrokosten?

Så bør du have mit nye showkatalog. Kataloget fortæller om de mange magiske muligheder, du som arrangør kan gøre brug af, hvis du vil fortrylle et kræsent publikum.

Du får programmet gratis tilsendt ved at ringe på 30 63 52 51 eller sende en mail til henrik@henrikchristensen.com. Du kan også bestille det via henrikchristensen.com

Vil du også lære at trylle? Besøg Trylleakademiet.