I weekenden d. 14. og 15. juni 2014 blev Odins Bro i Odense indviet med to dages festligheder. Odins Bro går over Odense Kanal og forbinder den nordlige og sydlige del af byen og afslutter hermed Ring 2, der skal lede trafikken uden om byens centrum.

Odins Bro er Nordeuropas største svingbro og har kostet 538 millioner. Den udgøres af to brofag, der kommer til at dreje 5-6 gange i døgnet. Brofagene er tilsammen 200 meter lange og vejer 5000 tons.

Odins Bro, Odense. Fotograf: Stig Langsager.
Odins Bro, Odense. Fotograf: Stig Langsager.

Lørdag var overskriften på festlighederne ”På ben over broen” og her fik hunde + deres ejere, ældre med gåstave, løbere m.fl. lov til at indvie broen.

Søndag var overskriften ”På hjul over broen”. Dagen startede med 200 meter kringle og kaffe til de første 4.000 gæster, hvorefter jeg havde fornøjelsen at optræde med mine gadetryllerier foruden at der blev budt på lækker jazzmusik på scenen m.v.

02
Gadetryllerier på Odins Bro søndag d. 15. juni 2014.

Odins Bro blev officielt åbnet af Odenses borgmester Anker Boye og rådmand for By- og Kulturudvalget Jane Jegind samt guden Odin, der døbte broen i mjød. Så sejlede det første officielle fartøj gennem kanalen, så alle kunne opleve, hvordan teknikken fungerer, når broen åbner og lukker.

Den officielle åbning blev fulgt op med et flot optog med cyklister på alle slags cykler incl. et helt hold fra Cirkus Flik Flak på ethjulede cykler, rulleskøjteløbere, segways, fjernstyrede modelbiler, veteranmotorcykler og – knallerter og veteranbiler, klassiske amerikanerbiler, postbiler, brandbiler m.fl. Sidst på eftermiddagen passerede rytterne fra cykelløbet Fyn Rundt broen.

Odins Bro åbnede for den rigtige trafik kl. 20.00 søndag aften efter en sand folkefest, hvor broen i løbet af weekenden blev besøgt af omkring 35.000 mennesker.  :)

Showkatalog2014Er du også på udkig efter et overraskende, morsomt og magisk indslag til familie-festen, personalefesten eller julefrokosten?

Så bør du have mit nye showkatalog. Kataloget fortæller om de mange magiske muligheder, du som arrangør kan gøre brug af, hvis du vil fortrylle et kræsent publikum.

Du får programmet gratis tilsendt ved at ringe på 30 63 52 51 eller sende en mail til henrik@henrikchristensen.com. Du kan også bestille det via henrikchristensen.com

Vil du også lære at trylle? Besøg Trylleakademiet.